Overlæge Malin fortæller, “Man føler sig tryg og i gode hænder”

Vi har været ude og besøge overlæge Malin, der er speciallæge i mammaradiologi og som til dagligt arbejder på Sjællands Universitetshospital. Malin har arbejdet for Dedicare Danmark i snart 2 år, hvor hun har haft mulighed for at balancere både arbejde og fritid godt. Malin fortæller om, hvordan det er at komme til Danmark og arbejde, og hvorfor hun trives på sin arbejdsplads. 

Navn: Malin
Titel: Overlæge
Nuværende stilling og arbejdsplads: Sjællands Universitetshospital, mammaradiologisk afdeling
Bopæl: Täby, Sverige – Roskilde, Danmark

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Dagen begynder mellem kl. 7:30-08:00, middagspause kl. 12-12:30, og så slutter dagen kl. 15. I løbet af dagen er der varierende opgaver som f.eks. kræftpatienter, hvor der skal tages ultralyd af bryst og biopsier, men også øvrige patienter med forskellige kliniske brystsymptomer, kontrol efter cancer, dræning af serom/absces. Hvis jeg ikke har kliniske patienter, sidder jeg med mammografiscreening, beskriver MR-mamma undersøgelser, forbereder MDT-konferencer, visiterer henvisninger og andre administrative opgaver.

Mellem kl. 15-17 arbejder jeg senvagt hver dag, da vi har ekstra kliniske patienter med mammografi og UL. Efter kl. 17 og frem til 19, arbejder jeg med screening, beskriver MR-undersøgelser og udarbejder konference forberedelser.

Hvor længe har du arbejdet for Dedicare??

Siden oktober 2021.

Hvordan har det været at lære det danske sprog?

I begyndelsen havde jeg nogle dansklektioner med Linda (en sproglærer som arbejder for Dedicare) på Skype, men siden har jeg lært mig sproget undervejs. Jeg forstår langt hen ad vejen det meste, men jeg prøver aktivt at snakke dansk med dansk udtale, så patienter og personale forstår mig bedre. Oftest går det lige så godt, når jeg snakker svensk.

Hvorfor søgte du nye muligheder indenfor dit fag, og hvad fik dig til at tage springet til at arbejde for et rekrutteringsbureau?

Gode muligheder for et mere fleksibelt liv, dvs. jeg selv kan vælge, hvornår og hvor meget jeg vil arbejde. Det passer mig godt at skulle arbejde mange timer pr. dag og derved arbejde mindre antal dage, og dermed få en længere sammenhængende periode med fri. Højere løn spiller også ind som en af grundene til jeg skiftede, men også at man får betalt for det antal timer, man faktisk arbejder og ikke ubetalt overarbejde, som ellers er brugt, hvilket giver en større tilfredsstillelse. Lønnen er selvfølgelig ikke alt, og hvis jeg ikke havde det godt på arbejdet, var jeg aldrig blevet mere end de første planlagte 6 måneder.

Dedicare sørger for alt det praktiske, som jeg ikke selv er så god til. Hvis jeg selv skulle ordne bolig, skat, dansk bankkonto osv., var jeg aldrig kommet til Danmark.

Jeg har altid søgt nye muligheder indenfor mit fag, da jeg synes det er en god måde at udvikle sig på, både fagligt og sociokulturelt. Siden jeg har arbejdet i New Zealand i 2014-2015, har jeg altid været nysgerrig på at arbejde i et andet land.

Hvad er en god balance mellem arbejde og fritid, og hvordan oplever du det i din hverdag?

En god balance mellem arbejde og fritid, hænger sammen med mit svar ovenover. Jeg arbejder lange dage, så jeg kan have længere sammenhængende fridage. Nu har jeg fri hver fredag til søndag og en hel uge hver 4. uge.

Hvilke fordele er der ved at arbejde hos Dedicare?

Jeg har ikke tidligere arbejdet ved et rekrutteringsbureau, så jeg kan ikke svare på, hvordan Dedicare er forskellig fra andre. Dedicare virker til at have lang erfaring med rekruttering. Der er en meget god og bred kompetence i virksomheden, man føler sig tryg og i gode hænder. Jeg får indtrykket af, at de virkelig vil dig det bedste, og at tiden i Danmark skal blive så positiv som muligt. De er gode ambassadører for sit land. Min kontaktperson Peter er virkelig professionel og hjælper med alt det praktiske, og han svarer hurtigt på mine spørgsmål. For langvarig konsulent arbejde i Danmark, er en god relation til rekrutteringsbureauet det vigtigste af alt.

Hvordan har forløbet været med Dedicare, og er der noget særligt, som vi har hjulpet dig med både før og under din ansættelse?

Overraskende uproblematisk og enkelt. Dedicare leder dig igennem processen fra første samtale med dem, til du er på plads på dit nye arbejde. De er organiseret, struktureret og seriøse.

Billede fra en af Malins sejlture

Hvad vil du sige til andre, som overvejer at komme til Danmark og arbejde?

At det er en god erfaring, du lærer at kende et nyt land, en ny kultur, og som svensk læge er det enkelt at komme ind i det danske sundhedsvæsen. Takket være Dedicare er hele processen meget enkel. De danske kollegaer er også ærlige og åbne om deres taknemlighed for, at du bliver en af kollegaerne. Der findes altid en kollega, som kan hjælpe med at svare på spørgsmål, da vi kommer fra forskellige lande og med forskellige baggrunde, hvilket er givende og lærerigt.

Der er en høj faglig kompetence indenfor sundhedssektoren, personligt er der mere tid til patienter og mindre til administrerende opgaver. Det giver mindre stress og derved mere tid og nærvær til patienten.

Vil du anbefale andre at arbejde med Dedicare?

Absolut!