Ny medarbejder!

Vi vil gerne byde varmt velkommen til vores nye kollega, Chefkonsulent Camilla Lundtoft!

Camilla har arbejdet med personale- og salgsledelse i over 12 år. Hendes største styrke er den tillid, hun hurtigt skaber med kunder. Interessen for ’mennesket bag’, er essentielt for Camilla.

Jeg er kendt for mit smilende og imødekommende jeg, og blandt vennerne er jeg hende med det gode råd, og hende, som altid er klar med god mad og vin.

Camilla bor til dagligt i Risskov med sin søn Phillip på knap 3 år. Hun er født og opvokset i Nordjylland og er derfor godt kendt i både Midtjylland og Nordjylland. I sin fritid dyrker Camilla styrketræning, løb, tennis og underholdes af Formel1, dart og Wimbledon.

Min yndlingsbeskæftigelse er at bygge Brio-tog med min søn og fordyber mig gerne i en god selvbiografi eller en selvudviklende podcast. Tilbydes jeg en god IPA eller at sable en flaske champagne siger jeg ikke nej tak.

Dette er også nogle interesser, vi i Dedicare, ser frem til at se!
Camilla er knyttet til vores Nørresundby kontor, når hun ikke er på farten rundt i landet. Vi har spurgt Camilla, hvad hun glæder sig mest til ved sit nye arbejde:

Der er ingen tvivl om jeg har fundet ”hjem”. Det interne sammenhold er nøglen til succes, og det har jeg i høj grad mærket i Dedicare. Jeg trives med at gøre en forskel, og i dette job handler hverdagen om mennesker og tætte relationer, som jeg motiveres af.

Camilla begyndte d. 01/03-21, og vi er enormt glade for at have hende på kontoret – Velkommen!

Har du spørgsmål til Camilla, kan hun kontaktes på, camilla.lundtoft@dedicare.dk