Sygeplejerske Bjarke fortæller om rekrutteringsprocessen

Efter at have arbejdet som sygeplejerske en del år skiftevis i Grønland og Norge, er Bjarke klar til at vende snuden mod Danmark igen. Vi har bedt Bjarke sætte lidt ord på rekrutterings oplevelsen hos Dedicare. 

 

Navn: Bjarke Ruth Bang

Titel: Sygeplejerske, specialuddannelse i psykiatri 

Nuværende arbejde: Aarhus Universitetshospital, psykiatrien, sengeafsnit S9

Bor: Skagen og Århus

 

 

Min oplevelse af rekrutteringsforløbet til Dedicare 

Min oplevelse af at blive rekrutteret til Dedicare, har været en yderst positiv oplevelse. Jeg startede med at sende en ansøgning, hvorefter jeg blev ringet op til interview. Jeg havde en god og konstruktiv samtale med Dedicare, hvorefter jeg blev rekrutteret som special sygeplejerske. Kort tid efter blev jeg ringet op og tilbudt et jobinterview på psykiatrisk sengeafsnit S9 i Risskov, Århus.

Til jobinterviewet deltog mine kontaktpersoner fra Dedicare samt souschefen og oversygeplejersken fra afsnit S9. Jobinterviewet gik rigtig godt og jeg blev tilbudt 1 års vikariat, som jeg sagde ja til. Efter jobinterviewet fik jeg en guidet tur på Dedicares hovedkontor i Nørresundby, hvor jeg fik hilst på mange af de ansatte ved Dedicare.

I forbindelse med bolig, er jeg blevet tilbudt en 2-værelses lejlighed i Risskov. Den er helt ny og ligger i naturskønne omgivelser og jeg har selv været med til at vælge møblerne til lejligheden.

I det hele taget har hele rekrutteringsprocessen været på et højt fagligt niveau; meget professionel, velstruktureret og informativ. Jeg har følt mig rigtig godt modtaget og humøret har været i top.

Jeg glæder mig, og ser frem til et godt samarbejde med Dedicare.